Observer Darwin Series Reserve 2018
Rødvin ; Pinot Noir
Valle Central ; Chile
★★★★☆☆
Kr. 65,-
Holte Vinlager
Vi er i Central Valley i Chile, hvor der produceres glimrende Pinot Noir – og gerne til en pris, hvor alle kan være med. Denne er helt ung – fra sidste års høst – og den fornemmes også meget ung i smagen. Ikke desto mindre har den masser af saftige elementer og en lille slat krydderi mod slutningen. Selvom der er langt op til de store Pinot Noir-vine, så er der ikke en finger at sætte på sammenhængen mellem pris og kvalitet. Jeg kan ret godt lide den, og til 65,- er det aldeles fortræffeligt.