Saint Remy viser Alsace-vejen

Domaine Saint Remy Pinot Noir Reserve 2017 Ehrhart

Rødvin ; Pinot Noir
Alsace ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 155,-
Vestergaard Wines

Domaine Saint Remy i Alsace har både de nødvendige certifikater for at kunne kalde sig økologiske og biodynamiske. Og ikke nok med det, så kan de faktisk også lave ganske fortryllende vin. Jeg har været heldig at smage en håndfuld af dem, og selv de mindst interessante har et fint niveau. Men denne Pinot Noir Reserve skiller sig dog ud som den, der har imponeret mig mest. Det er en rigtig flot Pinot Noir, der har en sikker stil, en vidunderlig saftig krop og en fornem bund. Den 30% fadlagrede vin munder ud i en lang og pebret eftersmag, der giver et dejligt twist til det samlede indtryk.