Imødekommende og spændende Barbera

Marrone Barbera d’Alba La Pantalera Superiore 2015

Rødvin ; Barbera
Piemonte ; Italien
★★★★★☆
Kr. 149,-
Gallovini

Barbera-druen er den bløde variant i Piemonte, og det viser den på fineste vis i denne La Pantalera Superiore fra Marrone. Det er en vin med flotte frugtnuancer i duften, og som også har en håndfuld fine friske noter undervejs i kroppen, hvor den både byder på en god syre og en afstemt helhed. Det gør den til en herlig Piemonte-oplevelse, der er imødekommende og tilgængelig og måske en snas mere bred i sin stil, end mange af de mere krævende og udfordrende Piemonte-vine.