Pæn mellemklasse til lavpris

Anniversario Produttori di Govone 2016

Rødvin ; Blend
Italien ; Piemonte
★★★☆☆☆
Kr. 49,-
Holte Vinlager

Det er den gamle historie om, hvad man kan forlange for en 50’er. For det er selvfølgelig ikke de store vinøse mirakler, der står i kø, når prisen holdes på dette niveau, og det gælder også for denne Anniversario. Den har sine tydelige kirsebær i duften. Smagen skratter, men bunden i vinen giver et fint afsæt til de små smags-stikkerier, og derfor ender det i en behagelig og fornuftig afslutning. Det er ikke noget mesterværk, men det er bestemt en fin vin til 49 kroner.