Moden, mørk og markant Massimino

Venturini Massimino 2013

Rødvin ; Corvina/Molinara/Rondinella
Italien ; Valpolicella
★★★☆☆☆
Kr. 129,-
Gallovini

Duften på denne vin er meget spændende og lokkende, og den lover for en storartet smagsoplevelse med alle sine bær og frugter. Det er modent og mørkt, og man fornemmer tydeligt, at Amarone-stilen står den nær, hvilket også er tilfældet. Druerne er nemlig tørret – omend ikke ligeså længe som til en Amarone. Og måske er det lige præcis det kompromis, der ikke helt fungerer, for det er en vin, der har en fin fylde, men også en tørhed, der ikke helt står mål med de øvrige elementer. Der er noget i den, jeg ikke er så vild med – nærmest noget læderagtigt, der ikke helt spiller i min smag.