I Terrini Beccaia Bolgheri 2016
Rødvin ; Cabernet Sauvignon/Merlot/Cabernet Franc/Petit Verdot
Italien ; Toscana
★★★★☆☆
Kr. 169,-
Andrup Vin
Det ry, som det lille Toscana-område Bolgheri har opnået, er bestemt mere værd, end hvad det fylder i flertallets bevidsthed. Her er det de franske druesorter, der fylder mest på markerne, og i denne vin er det Cabernet Sauvignon, der udgør 40%, mens resten er sat sammen af Merlot, Cabernet Franc og Petit Verdot. Det giver en vin med en meget krydret duft. Smagen er mere fyldig og blød, og der er mørke frugter og masser af nuancer at gå på opdagelse i. Det er mest af alt en tør vin, der kan tåle et stykke kød med masser af smag. En vin, der er mere spændende, end den er rund og imødekommende, og den slags skal der for hulan også være plads til af og til.