Sjælden spansk charmetrold på Chardonnay

La Doncella de las Vinas 2018

Hvidvin ; Chardonnay
Tierra de la Castilla ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 79,-
D’Wine

Når vi taler spansk hvidvin, så er det ofte druer som Verdejo og Macabeo – og hvis vi kigger helt mod nord, er det gerne de galiciske Albariño og Godello, der stjæler billedet. Chardonnay er lidt mere gemt på det spanske vinkort, men det hænder, at man finder den – og bliver enormt begejstret over den. La Doncella de las Vinas viser vejen med denne 2018’er fra Tierra de la Castilla. Det er en let og rigtig flot Chardonnay med en blød struktur, der har noget fløjl og rar tilgængelighed over sig. Den rummer en fremragende og lækker frugt, og den er absolut en kandidat i sin prisklasse, til at være en favorit henover foråret og sommeren.