Mas Llunes Cercium 2016
Rødvin ; Garnacha/Samsó/Syrah/Cabernet Sauvignon
Empordá ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 89,-
Vinstokken
Her er vi i Catalonien – i det lille område Empordá, der ligger nord for Barcelona. Denne vin er sammensat af druerne Garnacha, Samsó, Shiraz og Cabernet Sauvignon, og den har en enormt smittende og appetitlig næse med masser af fylde. Smagen har en vis rustik fornemmelse, men den er samtidig dyb af frugt og krydderier. Den smager faktisk vældig godt og afsluttes med en fin og relativt langstrakt eftersmag.