Cillar de Silos Crianza 2014
Rødvin ; Tempranillo
Spanien ; Ribera del Duero
★★★★★☆
Kr. 139,-
Vinstokken
Ribera del Duero er et område, der alene på sit navn dufter af klasse. Sådan går det naturligvis ikke altid, men med denne Crianza, der har fået 13 måneders lagring på fransk eg, er det ikke helt ved siden af. For det er en meget blød og herligt afstemt vin, der har en meget fyldig smag, og som afrundes med en fin syre i eftersmagen. Det er på sin vis klassisk spansk, men alligevel er der en lidt blødere og blidere side, der virker charmerende og dragende.