Dyb og helstøbt Priorat

Pissares 2016

Rødvin ; Samsó/Garnacha
Spanien ; Priorat
★★★★★☆
Kr. 149,-
D’Wine

Det lille og meget anerkendte område Priorat ligger i Catalonien – omkrandset af Montsant. Her kalder man Carignan-druerne for Samsó, og det er en af de vigtigste ingredienser i denne vin, der desuden består af Garnacha. Vinen har en saftig duft med en snert af rustik læder, og smagsmæssigt er vi i den fyldige afdeling. Her er de vilde og kantede noter fra duften dog fremragende integreret, og det bliver en dyb og meget helstøbt smag med masser af saft og kraft.