Monastrell i blødt selskab

Don Baffo

Rødvin ; Monastrell/Syrah/Petit Verdot
Spanien ; Jumilla
★★★★☆☆
Kr. 75,-
Holte Vinlager

Der er en del klassiske sydøstspanske noter i denne vin, der er både vild, varm og krydret. Det er ikke svært at smage sig frem til, at Monastrell-druen er blandt dem, der har givet saft til vinen, men samtidig er det ikke så voldsomt, som Monastrell nogle gange kan være. Det kan skyldes, at Shiraz-druen byder ind med en anden samling krydrede nuancer, og Petit Verdot er med til at bløde det hele op. En fin vin, der dog placerer sig et sted midt imellem en stribe forskellige udtryk. Den gør det rimeligt, men uden at være helt helstøbt.