Blød og blid La Mancha-hvidvin

Terra Linda 2017

Hvidvin ; Viura/Chardonnay
Castilla La Mancha ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 59,-
Kjær Sommerfeldt

Det centrale Spanien er i den grad i vælten for tiden. De små områder omkring Madrid er i en rivende udvikling, og der sker også ting og sager i det lidt sydligere Castilla La Mancha. Denne hvidvin på druesorterne Viura og Chardonnay er meget blid og blød i sin stil, og på sin vis er den temmelig uspansk. Den har en del sødmefylde vanille-noter under overfladen, og de er blandet med sødmefulde frugter som abrikos. Ovenpå er den en relativt diskret og afdæmpet vin, og det giver en spændende og særlig balance, der gør den fin og rar.