Ulmer uden at bryde ud

Domaine Jean Monnier & Fils 2016 Bourgogne Pinot Noir

Rødvin ; Pinot Noir
Bourgogne ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 195,-
Jysk Vin

Bourgogne og Pinot Noir er nærmest som Fyn og brunsviger. Det hænger uløseligt sammen og, man kan næsten sætte lighedstegn imellem dem. Denne er faktisk ikke så tosset, men ligesom en brunsviger kan have for meget eller for lidt snask på toppen, så kan en Pinot Noir fra Bourgogne også have for meget eller for lidt sødme, lethed og elegance. Denne er ret dyb i kroppen af smagen, men den fader også hurtigt ud igen, før der kommer lidt efterfølgende skvulp på toppen af smagsbarometret. Det er som om, at den ligger og ulmer inderst på tungen med masser af frugt og lidt syre på tænderne, men den skulle lige slippe tøjlerne en smule mere, hvis den for alvor skulle træde i karakter.