Klassisk og alligevel særlig Pinot Noir

Sefa Wine Pinot Noir 2016

Rødvin ; Pinot Noir
Rahovec ; Kosovo
★★★☆☆☆
Kr. 90,-
Taste of Albania

I en blindsmagning af Pinot Noir er det egentlig ikke fordi, at denne vin skiller sig voldsomt ud rent stilistisk. Men alligevel er der noget særligt og interessant over den. Den har et syrligt præg i både duft og smag, og den har en solid bund med en lang og rar eftersmag. Indledningsvis er der en snert af sødme i smagen, inden vinen bløder op og bliver mere frisk. Det er derfor en vin, der er lidt over det hele på smagsspektret, og så er det op til den enkelte at vurdere, om det gør den komplet, kompleks eller forvirrende. Efter min mening er det en fin og ganske rar vin, der tilmed har en fornuftig pris. Lad dig ikke afskrække af dens oprindelse, for det er på mange måder en klassisk Pinot Noir – og så alligevel med et særligt og eksotisk twist, der gør den anderledes og speciel.