Dogajolo Carpineto Toscana 2016
Sangiovese/Cabernet ; Rødvin
Toscana ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 95,-
Holte Vinlager
Der er en dragende, flot og blød bund i denne vin fra Toscana. Den traditionelle Sangiovese-drue har fået selskab af Cabernet Sauvignon i en blanding, der har et krydret touch i enden, og en eftersmag, der er lang, selvom den også virker en anelse flad. Til min smag måtte der gerne være lidt mere spark i den, men i store træk er det ret lækkert, uden at det for alvor spjætter. Det er lyst i udtrykket, og der er en fornuftig frugt med lækre sommerlige bær, inden den tørre afrunding.