Læskende lettilgængelige lækre bobler

Veuve Ambal Cremant de Bourgogne Ice

Bobler ; Pinot Noir/Chardonnay
Bourgogne ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 149,95
Supervin

Veuve Ambal har skabt en lille serie af bobler, der først og fremmest egner sig rigtig godt som aperitif, velkomstdrink og sommerligt læskende lækkerier. Rosé-varianten er spændende men rigeligt sød, mens den hvide variant tilgengæld rammer rigtig flot. Den er ikke helt så tung som sin lyserøde fætter, men stadig med en god portion sødme, der gør det oplagt at følge anvisningerne om at proppe isterninger i den. Der er lidt flere nuancer i den friske retning her, og det gør den til en rigtig skøn vin som iskold hygge-ingrediens.