Bourgogne-bobler mangler intensitet

Charles Roux Blanc de Blancs Brut

Bobler ; Chardonnay
Bourgogne ; Frankrig
★★★☆☆☆
Kr. 70,-
Supervin

Både duft og smag giver flotte løfter i denne Blanc de Blanc fra Bourgogne. Blanc de Blanc betyder egentlig ’den hvide af de hvide’, og betegnelsen viser, at vi har at gøre med en Chardonnay, der her bobler lystigt og fint, men som smagsmæssigt har lidt mindre at byde på end duften. Jeg savner lidt mere fylde og karakter i smagen, for man skal lede lidt længere efter den, end hvad jeg bryder mig om. Den er godt på vej, men lidt mere koncentration og intensitet i smagen ville give den det sidste, der gjorde den til en flaske bobler, der for alvor var interessant.