Fine nuancer giver sprøde bobler

Lessini Durello i Prandi

Bobler ; Dorella/Chardonnay
Veneto ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 79,95
Skovgaard Vine

Det er temmelig sjældent, at vi støder på den syreholdige Dorella-drue, men her udgør den sammen med Chardonnay basen for en spændende flaske bobler fra Verona-egnen. De to druesorter klæder hinanden ganske fint og giver en sprød, frisk og fyldig smagsoplevelse, der primært hører hjemme i den relativt tørre afdeling, selvom den også har sine bløde punkter. Der er masser af sprudlende fornemmelser fra boblerne, og det giver en vin, der virker til at kunne koste mere, end hvad prisskiltet siger.