Lyngrove Old Bush Vine Chenin Blanc
Hvidvin ; Chenin Blanc
Stellenbosch ; Sydafrika
★★★★★☆
Kr. 129,95
Skovgaard Vine
Der er vel næppe ret mange, der skriver Chenin Blanc på listen, hvis de skal udpege deres tre yndlingsdruer, når det gælder hvidvin. Men denne Old Bush Vine fra sydafrikanske Lyngrove kan udmærket få nogle til at overveje det, for det er en rar og flot balanceret vin. Den er diskret og afmålt i duften, og det samme gælder farven i glasset. Smagen er flot og fyldig med lidt syre og friskhed, men også med en masse frugtnuancer, der klæder helheden fornemt.