Verdejo med fair kvalitet til prisen

Domaine de la Granadilla 2017

Hvidvin ; Verdejo
Rueda ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 69,-
Andrup Vin

Det er efterhånden blevet til en del Verdejo-vine i mit glas, og jeg glæder mig næsten altid over den lækre fyldige drue med de friske karaktertræk. Det er også, hvad jeg får her, og det kan jeg bestemt ikke brokke mig over. Men det er lidt som om, at det hele kun er tæt på at være, hvor det skal være. Den fyldige frugt er fin, men den mangler den sidste fedme. Syren er frisk og rar, men den mangler de sidste nuancer. Til prisen kan man ikke forlange et mirakel, og dette er en superfin Verdejo, når de 69,- tages med i betragtning, men du får heller ikke så meget mere, end du betaler for.