La Goutte Duseigneur 2017
Rødvin ; Grenache/Syrah
Frankrig ; Rhone
★★★★☆☆
Kr. 99,95
SPS Wine
I den fornuftige prisklasse for Rhone-vine finder vi dette blend af Grenache og Syrah-druer. Det giver en vin, der byder på masser af frugt, og som er dejligt ukompliceret og tilgængelig. Jeg kunne godt bruge, at den havde lidt modspil undervejs, for det bliver temmelig glat og poleret. Hvis du er til vine, som du ikke behøver analysere i dybden og trække fipskægget i langdrag over, så leverer Duseigneur en Rhone-vin, der er frugtrig og saftig, og som ikke gør tingene sværere, end de behøver at være.