Balanceret Bourgogne Blanc

Maison Guillot-Broux Macon Villages 2017

Hvidvin ; Chardonnay
Frankrig ; Bourgogne
★★★★★☆
Kr. 169,95
SPS Wine

I det nordlige Bourgogne kender de fleste til Chablis-vinenes finessefulde karakter. De er skabt på Chardonnay-druen, der også ligger til grund for denne hvidvin fra Macon, der også ligger i Bourgogne – men noget sydligere. Det er da også en anden stil, vi oplever her, men ikke nødvendigvis forstået negativt. For der er en flot balance mellem fyldige frugter og elegant friskhed. Den kan noget fornemt i sin balance, så selvom man kan klandre den for hverken at være rigtig frisk eller rigtig fyldig, så bliver oplevelsen ikke, at man hverken får det ene eller det andet, men snarere at man får begge dele.