Breuer Two Faces Spätburgunder ‘B’ 2014
Rødvin ; Spätburgunder
Tyskland ; Rheinhessen
★★★★☆☆
Kr. 200,-
Holte Vinlager
Denne tyske Pinot Noir – eller Spätburgunder, som druen hedder på disse kanter – er en af de mere bastante af slagsen. Den har enormt meget smag, og det er faktisk ganske lækkert og fint nuanceret alligevel. Men det er en af de vine i denne kategori, der overrasker og falder lidt udenfor sammenhængen, fordi den er mindre kryptisk og mere pågående. Der er knald på smagen i alle aspekter, og det skal man være klar over, hvis man forventer en langstrakt lækkerbisken. I stedet er det en lækker oplevelse, der allerede fra toppen af smagen leverer varen, men som til gengæld er lidt kortere i smagsoplevelsen af hver enkelt slurk.