Alternativt fra Alperne

HuM Hofer Gaissbero

Rødvin ; Monarch/Cabernet Carol
Østrig
★★★★☆☆
Kr. 138,95
SPS Wine

Østrig er stadig et lidt eksotisk vinland for de fleste. Og det kan være svært at give sig i kast med de østrigske vine, fordi mange af dem er baseret på druesorter, vi ikke kender så meget til fra andre lande. Zweigelt og St. Laurent er nogle af dem, og her har vi en vin, der går under navnet Gaissbero, og som er skabt på druerne Monarch og Cabernet Carol. Den er meget mørk og næsten violet i glasset, og smagsmæssigt er det en dyb og blød oplevelse, der munder ud i lidt syrlige bær-fornemmelser af både lys og mørk karakter. Der er også en smule sød nødde-smag i den, og det gør den til en meget anderledes og usædvanlig oplevelse. Jeg ved faktisk ikke helt, om det er en vin, jeg vil anbefale. Jeg er henrykt for at have smagt den og vil bestemt overveje at have den på hylden til når jeg skal præsentere en vin af en helt anden type, end mine gæster eller kender. Men det bliver næppe denne vin, jeg selv hygger med på en højhellig fredag aften.