Kompleks og let drikkelig på samme tid

Pfaffl Zweigelt Sandstein 2017

Rødvin ; Zweigelt
Niederösterreich ; Østrig
★★★★★☆
Kr. 109,75
Skjold Burne

Det er en dyb rød-violet kulør, der dukker op i glasset, når denne Zweigelt hældes fra flasken. Den introducerer sig selv på en ganske krydret måde i duften, men smagen giver en anderledes dyb og blød frugtfornemmelse. Den udvikler sig i munden og har en vis syre inderst i smageapparatet, og det gør det til en vin, der på samme tid er relativt kompleks men alligevel nem at drikke.