Passitivo Organico 2015
Rødvin ; Primitivo
Italien ; Puglia
★★★★☆☆
Kr. 68,95
SPS Wine
Italienske Appassimento-vine skiller sig ud ved, at druerne får lov at tørre, når de er høstet og inden de bliver lavet til vin. Det gør dem sødere og blødere, og i denne vin fra syditalienske Puglia opnår vinen en tiltalende jordbærrød kulør. Duften er blød og saftig med masser af solskin og modenhed, men uden at det bliver for meget. For der er hele tiden en vis grad af friskhed og nogle finurlige urter og krydderier, der runder det hele af. Det giver en ganske fin vin, der især markerer sig ved at holde et højt niveau til prisen.