Camus Cognac Borderies VSOP
Spiritus ; Cognac
Frankrig
★★★★★☆
Kr. 399,75
Skjold Burne
Cognac kan af og til være en stram og heftig oplevelse, men når man når op i en klasse, hvor der er kælet for detaljerne, kan man for alvor finde den sande Cognac-sjæl i de gyldne dråber. Denne cognac er rendyrket namnam med sin eminente blødhed og flotte struktur i smag og konsistens. Der er vanille og citrusfrugter i flot samspil, og det er en smagstyngde, der er overvældende uden at være voldsom. Den er blød på den lækre og lidt smøragtige måde men med masser af plads til modspil fra både alkohol og syrlige finesser. Til prisen er dette en usædvanligt flot flaske, der står som en sublim gaveidé til cognac-elskeren.