Wöhrle Lahrer Kronenbuhl Rieslaner Beerenauslese 2017
Dessertvin ; Rieslaner
Baden ; Tyskland
★★★★★★
Kr. 299,- (0,5 ltr)
Propperiet
Jeg er vild med, når en dessertvin kaster om sig med frugtsmag og ikke bare er sød for at være sukkersød. For selvfølgelig er dette en sød vin ; det skal dessertvine være. Men den har samtidig en lækker balance med frugter, der også har en smule kant, og det giver et vidunderligt og næsten komplet smagsbillede. Duften er lidt spids, og det giver et godt afsæt til at lade sig begejstre af de fine nuancer i smagen. Derfor er denne Beerenauslese en henrivende dessertvin med forførende, søde og lyse frugter i lange baner.