Xavier Vignon Lirac 2016
Rødvin ; Grenache/Syrah
Rhone ; Frankrig
★★★★☆☆
Kr. 89,95
Supervin
Der er næppe den store tvivl om, at vi har fat i en fransk vin her, selv ikke i en blindsmagning. Den robuste, runde og frugtrige stil, der samtidig har en lidt ulden kant og et vist twist af muskuløs virilitet leder straks tankerne i retning af Rhone-dalen, og det er da også der, Xavier’s Vignon Lirac stammer fra. Smagen er rund og meget fyldig, og eftersmagen følger trop på en måde, hvor nuancerne får lov at ligge dybt og skabe en solid og markant bund. Det er en superfin vin, der kan have en tendens til at blive lidt for stor til, at man for alvor kan finde ind til den, men med lidt anstrengelse lader det sig altså snildt gøre, og så får du god valuta for pengene.