Acinatico Valpolicella Ripasso Classico Superiore 2016
Rødvin ; Corvina/Rondinella/Corvivone
Valpolicella ; Italien
★★★★★☆
Kr. 99,95
Jysk Vin
Dette er en Ripasso med den ventede krydrede stil, men som samtidig skiller sig ud fra mængden ved at have en blød og balanceret side. Fra begyndelsen er det bombastisk og smagen træder frem med fanfarer og pompøsitet, men den finder hurtigt et behageligt leje, hvor den falder til ro og markerer sig som en blød og balanceret oplevelse. Til slut popper krydderierne atter op, men denne gang på en behagelig blød bund med en anelse vanille fra fadet og med dybe krydder-noter med bund i Ripasso-stilen.