Robust og skramlet Sauvignon

Zuccardi Q Cabernet Sauvignon 2012

Rødvin ; Cabernet Sauvignon
Mendoza ; Argentina
★★★☆☆☆
Kr. 99.95
Jysk Vin

Argentinsk vin har en ret god hit-rate hos mig, når det gælder Malbec. Og det hænder da også, at jeg både bliver begejstret over Pinot Noir og Cabernet Sauvignon fra det store sydamerikanske land. Men denne Zuccardi Q falder ikke helt i min smag. Dertil er den lidt for skarp og kantet til, at det for alvor spiller. Jeg savner den bløde og behagelige bund, der ofte giver et fint og roligt afsæt til de mere bombastiske vine. Her er det som om, at det er krydderier med peber og flere krydderier, og det giver en lidt for voldsom power men en vilter syre. En fin steak-vin, men den er for robust til mig.