Markowitsch Chardonnay 2017
Hvidvin ; Chardonnay
Carnuntum ; Østrig
★★★★★☆
Kr. 79,95
Supervin
Jeg har smagt denne Chardonnay tidligere på året, og dengang blev jeg overrumplet af, at en østrigsk Chardonnay kunne have så meget frugt og smag og være så nuanceret. Nu forsøger vi en gang mere, og jeg er stadig begejstret, selvom overraskelsesmomentet er erstattet med høje forventninger, der måske også er kammet en anelse over. Jeg bliver faktisk en smule skuffet til at starte med, men efter at lade den gode Markowitsch stå lidt, kommer næste smagning tættere på at ramme forventningerne. Den er frisk, men den har stadig sin gode bund og fyldige frugt, der gør den til en rigtig lækker hvidvin. Jeg sparer den ene stjerne denne gang, men til prisen er det aldeles fortrinligt.