Chateau Malijay Opus de Malijay
Rødvin ; Grenache/Syrah
Cotes du Rhone ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 99,85
Propperiet
Der bliver virkelig spillet på hele klaveret – ja, tilmed hele flyglet, her. For Chateau Malijay’s Opus er en vin, der har en stor bund, men som ikke bare bruger den til at skabe balance og ro. Den bruger også bunden som afsæt for en masse spændende krydderier, der giver flotte nuancer og mange små finesser. Det betyder også, at vi har at gøre med en både urtet og frugtrig vin, der sagtens kan tåle det danske vinterkøkken – og for den sags skyld en ordentlig omgang julemenu af den svulstige. For der er både sødme og fylde fra frugterne, men i den grad også modspil fra både urter, syre, krydderier og mørke noter. En rigtig fin vin, der både er indbydende og charmerende, men som også er lidt speciel på en udfordrende men livlig måde.