Les Crestes Priorat Mas Doix 2015
Rødvin ;
Priorat ; Spanien
★★★★★★
Kr. 159,95
Theis Vine
Fra at være den lidt særlige og hemmelige spanske vin-region er Priorat blevet mere og mere udbredt blandt den bredere gruppe af vin-elskere. Det er fuldt fortjent, men det betyder også, at der kommer flere og flere udtryk – og flere og flere niveauer af Priorat-vine. Således bliver procenten af vine herfra, der er helt i topklasse, en anelse mindre, samtidig med at jeg og mine smagsløg bliver mere og mere kræsne. Men i disse uger er der flere top-Priorat’er i glasset, og Les Crestes er absolut én af dem. Det er en vin, der fremstår med en meget spændende duft og en alsidig smag, der trækker i mange retninger. Den har både noget mint, frugt, krydderi og blødhed i sig, og samtidig er den i perfekt balance trods de mange smagsretninger. Det er lidt spraglet, men samtidig superflot og betagende. Jeg er vild med den.