Gato Negro 9 Lives Reserve
Rødvin ; Cabernet Sauvignon
Central Valley ; Chile
★★★★★☆
Kr. 69,-
Nørholm Vine
Den sorte kat, som Gato Negro betyder, har mange ansigter, og her har vi et af de flotteste og blødeste af dem. Tilmed til en pris, der bestemt er til at holde af for de fleste. Vi har her at gøre med en rigtig flot og blød Cabernet Sauvignon-vin, der rammer en stil, der er mere solrig og blød end de fleste andre vine fra Gato Negro. Den har en lækker bund med sødme og vanille, og den byder på en frugtrig top, der giver et friskt modspil til fløjls-bunden. Det er ret lækkert, og det fungerer superflot i helheden, og til en pris på 69,- er der altså ingen grund til at holde igen med anbefalingerne.