Richland The Black Shiraz 2017
Rødvin ; Shiraz
Eden Valley ; Australien
★★★★★☆
Kr. 75,-
Holte Vinlager
Er du til bløde og vanilleprægede vine fra eksempelvis Californien eller det sydlige Italien, så kunne du sagtens forsøge at udfordre dit geografiske vin-territorium med denne australske Shiraz. Den har nemlig den solrige og sødmefulde bund, der giver en fløjls-rar oplevelse, der er tilsat masser af krydderier og power. Der er en fin syre i afslutningen af smagsbilledet, og det giver en helhedsoplevelse af en vin, der kommer fint omkring i nuancerne uden at blive voldsom. En rigtig rar australier til prisen.