Spændende spansk fra Arribes

Juan Garcia Sin Blanca 2016 El Hato y el Garabato

Rødvin ; Blend
Arribes ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 129,-
Hvaddrikkermantil.dk

Arribes er ikke det spanske område, der fylder mest på de danske vinhylder. Området, der ligger op til den nordøstlige portugisiske grænse byder dog her på en ganske fin rødvin, der er en blanding af forskellige druesorter. Den har en fyldig duft og fine gardiner i glasset, mens kuløren er fin og dyb. Smagen er fra begyndelsen krydret og liflig, mens der efterhånden træder en mere blød side frem i udtrykket. Når eftersmagen sætter ind er det igen med en mere krydret og mere bastant stil, der måske bliver en tand for temperamentsfuld til mig. Men der er masser af nuancer og spændende elementer at gå på opdagelse i – jeg savner lige den sidste smule balance i herlighederne for at være rigtig godt tilfreds.