Massimo Rivetti Froi 2016 Barbera d’Alba Superiore
Rødvin ; Barbera
Piemonte ; Italien
★★★★★☆
Kr. 89,95
Jysk Vin
Jeg har tidligere været voldsomt begejstret for Massimo Rivetti’s Froi-vin, der er lavet på Barbera d’Alba. Og 2016-årgangen er ingen undtagelse, om end den i denne variant er lidt en tand under topkarakteren. Det er en saftig og meget smagfuld italiener med en masse bløde frugter og flotte flader, der giver en fyldig og skøn oplevelse. Jeg fornemmer, at nogle af nuancerne er en smule gemt i kroppen af vinen og først folder sig ud for alvor, når den fremragende og lækre eftersmag sætter ind. Havde der været åbnet op for hele posen fra start, så havde jeg givet den sidste stjerne også.