Flot Montepulciano til prisen

Conti Borghese 2017

Rødvin ; Montepulciano
Abruzzo ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 59,-
Nørholm Vine

Denne Montepulciano-vin fra det italienske Abruzzo-område har en ganske let stil og en lav alkoholprocent på bare 12,5. Den er således et godt eksempel på, at Abruzzo kan byde på mange forskellige stilarter, og de friske og tørre kirsebær, der står i kø i duften, er et superfint modspil til den bløde smag. Det giver et samlet indtryk af en rigtig fin vin til prisen, hvor der både er guf for dem, der kan lide den fyldige smag og til dem, der gerne vil have en frisk og ung kant på deres vin. Det hele afrundes med en let og elegant eftersmag, der gør dette til et ganske flot køb, når prisen på de 59,- tages med i betragtning.