Massimo Rivetti Avene 2016
Rødvin ; Nebbiolo
Piemonte ; Italien
★★★★☆☆
Kr. 125,-
Jysk Vin
Nebbiolo-vinene fra Piemonte har en særlig karakter, der nogle gange kan stikke i de lette og elegante retninger, mens de andre gange kan være mere bastante og robuste. Avene fra Massimo Rivetti hører til i den krydrede kategori, der har en dyb aroma med nogle krydderier, der nærmest sender små nuancer af julestemning ud i rummet. Smagen er mere let og i øvrigt ganske fint afstemt, men den rigeligt tørre finish bliver en smule for skarp til, at jeg svinger mig helt op i begejstringens højere niveauer.