Betagende Bruberry bag robust ydre

Bruberry 2015

Rødvin ; Grenache/Carignan/Syrah
Montsant ; Spanien
★★★★★☆
Kr. 119,-
Hvaddrikkermantil.dk

Montsant-området i Catalonien ligger lidt inde i landet bag Barcelona. Det omkradser det ansete Priorat-område, og selvom vinene fra Montsant har en anden karakter, så kan de kvalitetsmæssigt være med på samme hylde, hvis du rammer de rigtige. Og det kunne udmærket være denne Bruberry, der særligt til prisen er vældigt imponerende. Den har masser af temperament og power, men under krydderierne og det robuste ydre, gemmer der sig en frugtrig og blød vin, der er lidt kantet i glasset, men som i helheden er aldeles anbefalelsesværdig.