Blød sydfransk med forrygende finish

Mas Gabinele Faugeres 2015

Rødvin ; Grenache/Syrah/Carignan/Merlot
Languedoc/Rousillon ; Frankrig
★★★★★★
Kr. 165,-
Andrup Vin

Languedoc/Rousillon ligger i det sydøstlige Frankrig. I området ned mod Middelhavet er der mondæne slotte og fashionable ferie-områder, men området byder i højere og højere grad på superspændende vine. Denne Mas Gabinele er lavet på en blanding af fire druesorter, og de klæder hinanden fortrinligt. Det er supergodt afstemt, og udtrykket er blødt og charmerende. Der er Grenache, Syrah, Carignan og Merlot i blendet, og det giver en krydret og frugtrig vin, der samtidig er blød og i blændende balance. Det er rigtig fornemt, det du her kan erhverve dig for 165 kroner.