Chateau Musar Gaston Hochar 2011
Rødvin ; Cabernet Sauvignon/Cinsault
Bekaa Valley ; Libanon
★★★★★★
Kr. 269,95
Theis Vine
Det er ganske vildt, at man kan lave en vin i denne klasse i Libanon. Bekaa Valley kan noget med vinproduktion, men det er klart, at oprindelse og historik får mange til at tvivle, hvis de skal lange 270 kroner over disken for en flaske vin fra Libanon. Ikke desto mindre er Chateau Musar’s Gaston Hochar alle pengene værd. De har et touch af Toscana over sig, og den har en stor smag med masser af bløde nuancer, friskt afstemte tanniner og en smule lakrids mod slutningen. Det er intet mindre end en overraskelse af den helt sublime slags, som smagsmæssigt er mere end pengene værd, og som dels har et velkendt europæisk udtryk og alligevel sin egen flotte og charmerende niche.