Mageløst Mavrud-mesterværk fra Max

Max Mavrud 2013

Rødvin ; Mavrud
Leskovik ; Albanien
★★★★★★
Kr. 130,-
Taste of Albania

Én ting er at rode sig ud i at smage på vine fra lande, man normalt ikke kobler sammen med store vintraditioner. Men når det alligevel sker, og man tilmed springer ud i en eksotisk druesort som Mavrud, så står fordommene hurtigt i kø. Derfor har vi smagt denne vin i en blindsmagning sammen med andre eksotiske vine – og sammen med vine fra traditionelle vinlande som bl.a. Italien. Og de fleste gæt på denne vin er faktisk, at det er en fremragende italiensk vinoplevelse. Derfor er overraskelsen betragtelig, når etiketten afsløres, og det går op for os, at vi er i Leskovik-området i Albanien. Det er en tør og enormt flot vin, der kaster om sig med solskin, men som alligevel har en cool og nuancerig stil. Der er pebrede krydderier og en let flade af afbalancerede og nivende syre-elementer. Jeg er ærligt talt forbløffet over kvaliteten af denne vin, som scorer topkarakter, og som jeg også ville vurdere til at være en top-vin i sin prisklasse, selvom den var fra et mere velkendt område. Er du nysgerrig på vin, så er du simpelthen nødt til at unde dig selv denne oplevelse.