Touraine Sauvignon Vignoble Gibault
Hvidvin ; Sauvignon Blanc
Loire ; Frankrig
★★★★★☆
Kr. 65,-
Skovgaard Vine
Fra proppen trækkes op af denne Loire-vin fra Touraine, er det en vidunderligt saftig og frugtrig oplevelse, der strømmer én i møde. Smagen er ligeså charmerende, blød og tiltrækkende som duften, og til en pris på bare 65 kroner tror man, at man har set forkert. Der kunne snildt være et 1-tal forrest på prisskiltet, for det er kun de små nuancer, der holder den fra en absolut topkarakter. En smule mere elegance og forfinet kant kunne have gjort det sidste, men for pokker hvor er der meget value for pengene her.