Silkeblød og krydret portugiser

Silk & Spice 2017

Rødvin ; Blend
Portugal
★★★★★☆
Kr. 69,-
Andrup Vin

Navnet på denne rødvin rammer ganske præcist hvad portugisisk rødvin står for i moderne tid. Silkebløde og charmerende vine med en krydret og lidt vild undertone. Kuløren i denne vin er ganske flot og rød, og smags- og duftmæssigt er det enormt blødt og let at gå til. Der er enormt meget smag, men uden at det på nogen måde bliver tungt, for der er mange nuancer i frugten, der både trækker i den friske og i den sødmefulde retning. Eftersmagen er blid og fløjlsagtig, og det afrunder en vin, der har et ualmindeligt fornuftigt prisskilt, og som samtidig begejstrer både på overfladen og smagen, og når man dykker en snas dybere.