Lacrimus Crianza 2015
Rødvin ; Tempranillo/Graciano
Rioja ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 71,-
Supervin
Lacrimus Crianza er en relativt klassisk Rioja, der dog holder lidt igen på de voldsomme smagsnoter, der kan knytte sig til gammeldags Riojaer. Kuløren er fin og mørk, og duften er klassisk på den markante måde. Der er både fad, krydderier og power, men i smagen bliver der holdt igen, så det aldrig bliver helt så voldsomt, som det ville have været for 20 år siden. Den har de vilde noter og den robuste bund, der sætter sig i eftersmagen på en måde, hvor man fornemmer Riojas traditioner men samtidig fornemmer, at Rioja har fundet vej til den mere moderne vinverden.