Lacrimus Rex 2016
Rødvin ; Garnacha/Graciano
Rioja ; Spanien
★★★★☆☆
Kr. 67,95
Supervin
Rioja er ikke kun tunge og støvede vine, som vi husker dem fra gamle dage. Men selvom Rioja har mere og mere at byde på i den moderne kategori af lettere vine, så kan området også stadig levere de klassiske træk. Denne Lacrimus Rex er på den ene side klassisk – og på den anden side alligevel med et moderne touch. Kuløren er lys med en violet tone. Duften er flot, afstemt og helstøbt og smagen er indledningsvis blød, inden den lukker op for de mere gammeldags traditioner med tunge krydderier, fad og støvede noter. De holder sig i baggrunden som et traditionelt akkompagnement til det mere moderne udtryk. Det gør denne vin ganske spændende, men også en smule utilregnelig. Som om den ikke rigtig ved, hvilken retning, den skal gå i. Det giver en interessant intensitet i vinen, men samtidig giver det et lidt usikkert udtryk i en ellers fin og afbalanceret Rioja.