Sublime Sommos fra Somontano

Sommos Premium 2015

Rødvin ; Tempranillo/Merlot/Syrah
Somontano ; Spanien
★★★★★★
Kr. 100,-
Megavin

Lige syd for grænsen til Frankrig – for foden af Pyrenæerne – ligger vinområdet Somontano, der er præget af både franske og spanske vintraditioner. Denne vin viser alsidigheden i området, hvor der både er plads til tunge og robuste vine, og samtidig til de mere raffinerede af slagsen. Denne rummer nemlig begge dele, som den står mørkt og smukt i glasset. Både duft og smag er præget af en fremragende blød og krydret stil, der på sammet tid har noget frugtrigt marmeladeagtigt over sig, men også med en skarp kant, der står i flot kontrast til resten. Vinen er lavet på Tempranillo tilsat Merlot og Syrah-druer, hvilket understreger den franske forbindelse, men samtidig har den de klassiske spansketræk med power og temperament. I det samlede billede er det en stor vin med masser af smag og wow-effekt. Den er blødere og blidere end flertallet af spanske vine, men den er samtidig mere powerfuld end man ville forvente fra Merlot- og Syrah-druer fra andre områder og lande. Det gør den til en sublim og fornem oplevelse.