Forrygende siciliansk balance

Don Rudolfo 2013 Terre Siciliane

Rødvin ; Shiraz/Cabernet Sauvignon
Sicilien ; Italien
★★★★★★
Kr. 89,95
Megavin

Den berøte danske vinmager Peter Vinding-Diers er med til at sprede lidt stjernedrys over denne sicilianske vin, der er lavet på de to store internationale druesorter Syrah og Cabernet Sauvignon. Den er lidt skrap i duften, lige når proppen trækkes ud, men det er også det eneste minus, jeg kan finde ved Don Rodolfo. For ligeså snart den kommer i glasset og rammer smagsløgene, så er det en vin, der rammer alt det, vi holder allermest af i Danmark Der er masser af saftige frugter og en god fylde, mens sødmen er med til at give den bløde helhedsfornemmelse, der får det hele til at spille sammen. Og endnu et af de store plusser er, at der også er plads til en masse små finurlige nuancer i den store samlede oplevelse, og det betyder, at det bestemt ikke bliver den rene sødsuppe. Det er er en rigtig flot vin, der har en masse at byde på, og som samtidig formår at ramme en flot ukompliceret balance i sit ydre udtryk, og det gør den til en absolut fremragende oplevelse.